Elbiler får ofte skylden for, at batterierne fra dem, efter at de har været brugt i køretøjet og genbrugt i "Second life", bare er restaffald og dermed gift for miljøet. Men de fleste brugte batterier bliver allerede genbrugt og kan bruges til at fremstille nye.

Hvilke materialer drejer det sig om?

Hvis et batteris kapacitet falder for meget ved slutningen af ​​dets levetid, kan det genbruges. Nogle af de indeholdte stoffer er meget efterspurgte og dyre at anskaffe, og derfor giver genanvendelse økonomisk og miljømæssig allerede her mening på trods af det lille antal genopladelige batterier, der kan skaffes.

Det handler primært om materialer som aluminium, stål og selvfølgelig de materialer, så som lithium, mangan, kobolt, nikkel og grafit, der er vigtige for opbygningen af ​​de reaktive komponenter (elektrode og elektrolytmateriale). Andelen af ​​disse komponenter ændrer sig konstant afhængigt af, hvor udviklede batterierne er, da der snart vil blive brugt energilagringsenheder uden kobolt eller grafit som elektrodemateriale.

Processen begynder med det første skridt: demontering. Dette efterfølges af enten neddeling eller smeltning af batterisystemet, så materialerne til sidst kan separeres og genbruges.

Forskellige virksomheder, forskellige genanvendelsesprocesser til batterierne

Effektive metoder til genanvendelse af et elbilbatteri er stadig under udvikling, men de er allerede taget i bruges og er med succes implementeret af en række virksomheder.
De to vigtigste processer i øjeblikket er pyrometallurgisk smeltning og hydrometallurgisk opløsning med kemikalier.

Ved anvendelse af smeltning bliver batterierne smeltet ved høje temperaturer, hvorved de ubrugelige dele brændes af. Processen kaldes UHT (Ultra High Temperature Smelting). Den frigivne kobolt kan sælges tilbage til batteriproducenterne som lithium-kobolt-oxid. Ifølge Tesla er denne energiintensive proces alligevel meget miljøvenlig, da der kan spares 70 procent CO₂ i forhold til den oprindelige udvinding.

Den hydrometallurgiske proces derimod bruger kemikalier i stedet for varme til kemisk at opløse batterierne, når de er blevet neddelt.

Det tyske firma Duesenfeld har udviklet en proces, der er langt mere energieffektiv end smeltning. Den gør det muligt at genvinde kobolt og nikkel og derudover kan også lithium, mangan og grafit, hvilket ikke er muligt i de fleste andre processer. I processen bliver batterierne neddelt i et koldt nitrogenmiljø uden at der opstår brandfarlige reaktioner eller dannelse af giftige fluorforbindelser.

Det er også enestående på verdensplan, at elektrolytten fra batterierne kan opsamles og genbruges i den kemiske industri. Den "sorte masse", der er resultatet af de neddelte granulater, behandles hydrometallurgisk og videreforarbejdes til brugbare metalsalte. Det vil sige, at nu kan op mod 91 procent af alle batterikomponenter genanvendes med et CO₂-fodaftryk, der er op til 40 procent lavere end ved konventionelle processer.

Resultat

Det er ofte af bekymring for miljøet, at det påpeges, at elbiler på grund af produktionen af batterier afsætter et ikke ubetydeligt CO2-aftryk. Men faktum er, at samme batteri, selv efter at det har været brugt i bilen og derefter som stationær lagerenhed, indeholder præcis de råvarer, som man kan fremstille nye batterier af. Derved skabes et lukket kredsløb af genanvendelige materialer, der er væsentligt mere miljøvenligt, end det almindeligvis antages.