Dette argument bliver ofte brugt i forbindelse med diskussioner omkring elektrificering af transport, men meget få kan give svaret. Det er trættende for alle, der beskæftiger sig dybere med emnet. Det er altid irriterende at føre en intellektuel duel, at diskutere sådanne ting med en, der har alle sine populære argumenter fra internettets kringelkroge. Så lad os få afklaret sagen.

 

Overblik over kapitlet

  • Sjældne jordarter: Måske slet ikke så sjældne?
  • Hvor mange af de sjældne jordarter er der i batterierne?
  • Og hvad med kobalt?
  • Resultat

Sjældne jordarter: Måske slet ikke så sjældne?

De sjældne jordarters metaller omfatter i alt 17 grundstoffer i det periodiske system, også kaldet "Rare Earth Elements"* (forkortet REE).

Der er dog næsten ingen der ved, at disse jordarter egentlig ikke er så sjældne. Det modstridende navn kommer fra dengang, disse grundstoffer blev opdaget, da de for det meste blev fundet i sjældne mineraler.

Men hvor sjælden er "sjælden"? Svaret er, ikke så sjældne: Selv bly og kobber (begge essentielle for nutidens elektronik) er mindre almindelige i jordskorpen end for eksempel "den sjældne jordart" neodym.

Hvor sjældent guld er, ved alle, der har læst eventyr som barn. Og alligevel regnes det ikke blandt de "sjældne jordarter", selvom det er endnu sværere at finde end det mest sjældne metal af de sjældne jordarter: thulium.

*De sjældne jordarter omfatter: scandium, yttrium, lanthan, gadolinium, cerium, Terbium, praseodym, dysprosium, neodym, holmium, promethium, erbium, samarium, thulium, europium, ytterbium, lutetium.

 

Hvor mange af de sjældne jordarter er der i batterierne?

Præcis: 0 %.
Overrasket? Metaller som aluminium bruges i batterier til el-biler, som med omkring 8 % er det mest almindelige metal i jordskorpen. Og selvom lithium og grafit er en del sjældnere end aluminium, kan de findes omtrent lige så ofte som for eksempel kobolt, tin og bly.

 

Og hvad med kobalt?

For koboltens vedkommende nævnes de til tider prekære forhold i minerne hos hovedeksportøren i landet Congo. Hvor stort er problemet med dette metal?

Faktisk kommer den mindste del af verdens udvundne kobolt fra de miner, hvor sådanne forhold finder sted.

Størstedelen af ​​congolesisk kobolt (84 % iht. Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe, fra 2017, s. 17) kommer allerede fra industriminer drevet af internationale selskaber, hvor sikkerhedsbrud og børnearbejde er udelukket.

De store bilproducenter har også reageret på kritikken og enten fået certificeret deres forsyningskæder eller ændret dem helt. Da Australien også har store forekomster og har en beliggenhedsfordel med den korte afstand til fabrikkerne i Kina, der forarbejder batterier, har investeringerne i minedrift dér taget et stort hop.

Derudover er der opbygget forskellige programmer, der gør indkøb af kobolt etisk forsvarligt og derudover arbejdes der også på højtryk på genbrugsløsninger og nye teknologier for at man i fremtiden helt kan gøre sig helt uafhængig af Congo.

 

Resultat

Sjældne jordarter er ikke mere sjældne end andre varer, har et vildledende (forældet) navn og findes ikke i batterier til elektriske køretøjer.

De globale aktører i bilindustrien ønsker også at imponere med et nyt (grønt) image og har forstået, at oprindelsen af ​​de anvendte råvarer er et stadig vigtigere købskriterium for kunderne.